Altaner og trapper
Altaner og trapper i stål
Torp Ståldesign tilbyder beregning og tegning af altaner og trapper i stål. Vi har mange års erfaring inden for projektering af bærende stålkonstruktioner til både store og små byggeopgaver, hvor vi de seneste par år især har fokuseret på altaner og trapper.
Nedenfor kan du læse mere om det, vi kan tilbyde. Har du spørgsmål, eller står du med en opgave, hvor du ønsker at høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte os for at få et uforpligtende tilbud på projektering af stålaltaner og -trapper.
Hvad kan vi hjælpe med inden for altaner og trapper?
Vi står for dokumentation efter SBi-anvisning 271, beregning efter gældende normer og standarder, samt afklaring af, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre ved projektet. Vi tager vare på hele processen og leverer et produktionsgrundlag, der kan sendes direkte i produktion, samt dokumentation der kan indgå i det samlede projekt.
Vi tilbyder 3D-scanninger af bygninger via en landmåler, hvor vi kreerer en 3D-punktsky som grundlag for modellering af de ønskede konstruktioner. Dermed kan vi tilpasse modellen med det, der er målt i virkeligheden og undgå uforudsete overraskelser.
Vi tilbyder at lave skære- og borefiler til plader, profiler, bjælker og søjler. Kort fortalt udarbejder vi komplette modeller og færdige profiler ud fra præcis jeres ønskede mål, hvor I kommer tegningsfilen i maskinen som selv skærer og borer huller.
Vi benytter os af programmet Tekla Structures til at modellere og tegne i. På den måde kan vi modellere konstruktioner i præcis de materialer og mål, der ønskes, samt fremstille produktionsgrundlag og montagetegninger direkte fra 3D-modellen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om vores ydelser inden for stålkonstruktioner, altaner og trapper samt specialopgaver, er du altid velkommen til at kontakte os.